Kinesisk kultur
Lær at forstå kinesisk kultur - for erhvervsfolk, der skal samarbejde med kinesere
Dette kursus giver deltagerne kommunikative redskaber og kulturelle kompetencer til at indgå i konkrete samarbejder med kinesere. Kurset tager udgangspunkt i cases og aktuel forskning og inddrager også deltagernes egne erfaringer. Der bliver stillet skarpt på, hvordan man bedst kommunikerer med sine kinesiske samarbejdspartnere og ansatte, hvad man bør kende til i kinesisk kultur, og hvad skal man være opmærksom på i sin egen kultur, når man har med kinesere at gøre. Kurset munder ud i en række konkrete guidelines for ’best practice’ inden for interkulturel kommunikation og kulturforståelse.

Kurset vil blandt andet behandle temaer som:
Kultur og kulturforskelle
- Hvad er en kultur? Om vaner, traditioner, værdier, rødder, identiteter og nationaliteter
Myter og meninger om Kina
- Vestens skiftende syn på Kina
- Hvad ved vi om Kinas vej fra førende supermagt år 1800 gennem krige, sammenbrud, revolutioner, borgerkrige og studenteroprør over kapitalisme og svimelende økonomisk vækst til en ny, stærk position i det 21. århundrede?
- Hvordan har det påvirket kinerserne?
- Hvordan påvirker det vores syn på Kina og kineserne?
Kinesisk tænkning
At arbejde i Kina
- Sociale spilleregler i Kina
- Gamle venner, gode forbindelser og tabte ansigter
- Regional diversitet i Kinas forretningsverden
- Forskelle i ledelsesstil
- Den kinesiske arbejdsstyrke og hvad den forventer
Undervisere: Lektor Bent Nielsen og professor Jørgen Delman, begge forskere ved Kinastudier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet. KU er partner i KulturKurser.dk sammen med IFU og Nationalmuseet.
Dato: Torsdag den 28. oktober 2010, kl. 9.00-17.00
Sted: Københavns Universitet, Njalsgade, 2300 København S
Sprog: Dansk
Kontakt os for yderligere oplysninger»