Salg og administration
Studieskolen Business administreres af to sprogkonsulenter med et tilknyttet sekretariat. Vi er engagerede i vores arbejde og gør altid vores yderste for at leve op til kundernes forventninger om professionel og personlig service.
Normalt kan vi arrangere et kursus inden for en uges tid fra kunden har accepteret vores tilbud.
Efter salg af et kursus forsøger vi at finde det perfekte lærermatch. Skulle det imidlertid ikke lykkes, finder vi efter aftale med kursist og lærer en ny underviser, og vi kompenserer for evt. mindre effektive undervisningsgange.
Under kursusforløbet holder vi styr på fremmødet, sørger for midtvejsevaluering og er i løbende kontakt med kunden.
Vi fungerer også som fagkonsulenter for vores lærerstab. Det betyder, at vi er med i den overordnede planlægning af kurset, og at vi undervejs kan bruges som sparringspartnere for vores undervisere. Ligeledes sørger vi for, at vores lærere løbende holdes ajour med det sidste inden for sprogundervisning og pædagogik.