Dansk for sundhedspersonale
Målgruppe
For udlændinge med en sundhedsfaglig uddannelse fra hjemlandet, som er nuværende eller kommende medarbejdere inden for det danske sygehus- og sundhedsvæsen.
Kursusindhold
Vi afholder intensive crash kurser for sundhedspersonale, der hurtigst muligt skal lære dansk for at kunne få ansættelse på et dansk sygehus. Der vil fra starten være fokus på udtale og lytteforståelse, så medarbejderen hurtigt kan indgå i et kollegialt team samt føre samtaler med patienter og pårørende. Desuden vil vi også fra første dag indøve og træne et sundhedsfagligt ordforråd.
Senere i forløbet vil vi gennemgå menneskets anatomi i den udstrækning, der er behov for det. Vi vil træne konference- og mødesituationer samt undervise i den danske sygehusstruktur og omgangsform.
Kursus for plejepersonale
Vi arrangerer også kurser for plejepersonale ansat på plejehjem, i hjemmeplejen o. lign. Udover at træne udtale og lytteforståelse for at sikre en god kommunikation, underviser vi også i omgangsform og sprogtone både mellem kolleger og specielt i forhold til de ældre mennesker, som medarbejderen skal yde en service overfor.
Skal medarbejderen udfærdige skriftlige rapporter eller på anden måde udtrykke sig skriftligt, trænes dette også med udgangspunkt i kursistens eget arbejdsmateriale.
Kursusforløb
Kurserne består af mellem 20 – 60 lektioner alt efter ønske og behov. Det kan foregå her på Studieskolen eller på deltagerens arbejdsplads.