Kurser i dansk for udlændinge med specielt fokus på udtaletræning

 

  • Mange udlændinge oplever, at de ikke bliver forstået, selvom de ellers taler et korrekt dansk.
  • På arbejdspladsen har medarbejderne svært ved at forstå deres udenlandske kolleger, selvom de har boet her i mange år.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, vil et intensivt udtalekursus være et godt valg.

Kursusindhold
Vi starter med at udrede kursistens udtaleproblemer. Det kan fx være problemer med at udtale forskellige bogstaver og lyde, som ikke findes på kursistens modersmål. Eller det kan være en overdreven udenlandsk accent, som hæmmer forståelsen.
Herefter arbejder vi målrettet med at forbedre kursistens udtale. Vi arbejder med sprogets rytme og melodi, med tryk og stød samt med enkeltlyde (vokaler og konsonanter).
I undervisningen anvender vi sproglaboratorium, cd’er og et online udtaleprogram, så kursisten kan fortsætte udtaletræningen derhjemme.

Kursets resultat
Det har helt afgørende betydning ,at udtalen er i orden, hvis man skal begå sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Hvis danskerne ikke umiddelbart kan forstå, hvad der bliver sagt, giver mange desværre let op og slår over i fx engelsk. Med et udtalekursus vil chancerne for at kunne kommunikere problemfrit øges betydeligt.

Kursusforløb
Et udtalekursus vil typisk være på 20-30 lektioner. Vi anbefaler 2-3 lektioner 1 gang om ugen, så kursisten har tid til at træne derhjemme. Denne træning er vigtig, da det tager tid først at aflære sine fejl og herefter lære at sige ordene og sætningerne korrekt. 

Kontakt Suz Manyar på tlf. 33 18 79 34 hvis du ønsker at høre mere.

Kom godt i gang

Kom hurtigt i gang med at finde det rigtige kursus. Få hjælp til at komme videre her.

Kom videre

Holdstørrelse

Alle vores kurser kan arrangeres som holdundervisning i jeres firma eller som eneundervisning hos jer eller her på Studieskolen.  

Vores referencer

Se listen her